Trivsel

TRIVSEL

 

Flere undersøgelser viser, at de som oplever trivsel på arbejdspladsen præsterer bedre, har mindre risiko for udbrændthed, er mere engagerede i deres arbejdsplads og er langt mere tilfredse med deres job end de som ikke trives.

 

HVILKEN FORSKEL GØR VI?

 

Trivsel er et udtryk for et velbefindende, der giver det enkelte menneske følelsen af overskud, gåpåmod, handlekraft og glæde ved livet. Når vi går hjem fra arbejde bør det være med et smil på læberne og ikke totalt drænet for energi. Trivsel er en forudsætning for motivation og arbejdsglæde. IDA skal varetage vores medlemmers interesser igennem hele arbejdslivet. Uanset hvor og hvordan man tjener til livets ophold, kan IDA hjælpe med at adressere og imødegå udfordringerne for trivsel.

 

Læs om:

  • Mangfoldighed og ligestilling
  • Internationalisering
  • Psykisk arbejdsmiljø
  • Robusthed og stress

 

Mangfoldighed og ligestilling:

Vi ved fra adskillige undersøgelse at  mangfoldighed på arbejdspladsen giver arbejdsglæde og skaber mere kreative udviklingsmiljøer. Vores medlemmer er i høj kurs. De er en mangelvare. Det kan derfor ikke passe, at vi i dag stadig skal opleve udfordringer med integration og ligestilling. Vores medlemmer skal ansættes på og værdsættes for deres kompetencer. Udfordringer vi vil adressere:

  • Der er fortsat en 4% uforklarlig lønforskel imellem mænd og kvinder iblandt vores medlemmer. Løn skal være et spørgsmål om kvalifikationer, ikke køn.
  • 17% af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere med en naturvidenskabelig kandidat og 15% af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere med en civilingeniøruddannelse er ledige. Når ledigheden ellers generelt ibland vores medlemmer ligger på 2%, bør der gøres en indsats her.
  • 40% af vores kandidat studerende på DTU alene er udenlandske - men vi formår kun at fastholde 60% af dem. Men manglen på arbejdskraft der tvinger virksomhederne til at afvise ordrer, har vi her en pulje mulige medarbejdere. Danmark betaler for deres uddannelse, lad os dog fastholde dem, så vi får glæde af deres arbejdskraft.

 

Internationalisering:

Vi arbejder i en global verden og vores medlemmer nyder i stor stil at kunne tage et par års arbejde i udlandet. IDA skal understøtte det globale arbejdsmarked og hjælpe vores medlemmer med den globale mobilitet uden at de straffes derfor. For os handler det om, at der er færrest mulige barrierer for, at danskere tager ud og får erfaring i udlandet. Vi vil derfor aktivt engagere politikkerne, når lovgivningsforslag er uhensigtsmæssige for vores medlemmer. Eksempler er:

  • dagpengereglerne, hvor man skal have været i Danmark 7 ud af de sidste 12 år, for at være berettiget til dagpenge, og
  • pensionsreglerne, hvor man skal have haft bopæl i Danmark 9/10 af tiden.

 

Psykisk arbejdsmiljø:

IDAs undersøgelser viser at 78% af vores medlemmer finder det psykiske arbejdsmiljø den største udfordring i arbejdsdagen. Alle akademikere oplever udfordringer med arbejdspres, konfliktende prioriteter og mangel på ressourcer. Ikke desto mindre var IDA via Ansattes Råd det eneste medlem af akademikerne, der fik sat det psykiske arbejdsmiljø på agendaen til OK18 forhandlingerne. OG det lykkedes os at få indført en uddannelse i psykisk arbejdsmiljø for alle offentlige chefer i staten. Vi vil arbejde aktivt for at forbedre arbejdsmiljøet både på de private og offentlige arbejdspladser. Eksempler er:

  • Sikre at IDA har en stor rolle herom i Akademikerne og i Arbejdsmiljørådet i Danmark
  • Vi investerer i analyser på området for at kunne adressere hvor skoen trykker
  • Forslag til arbejdsmiljøforbedringer fremsendes jævnligt til ministeren

 

Robusthed og stress:

Skal man være robust for at få en job i Danmark? Skal man skalere ned på fritidsaktiviteterne for at kunne holde til arbejdslivet? NEJ!

Vi har i dag flere værktøjer til at hjælpe os, når folk først er gået ned med angst, depression eller stress. Vi vil sætte fokus på det præventive. Der skal et meget større fokus på ordentlige rammer for arbejdslivet og organisationens samt ledelsens ansvar og rolle i trivslen af medarbejderne.

Vores seneste analyse viser at en vigtig faktor for det psykiske arbejdsmiljø er de sociale relationer. Det er relationer til både kollegaer og nærmeste leder. Jo bedre de sociale relationer er, jo mindre er sandsynligheden for at blive stresset. Analysen viser imidlertid også, hvor stor betydning organisationens syn på stress har. Mere præcist betyder det, at hvis der i organisationen er en holdning til, at stress er den enkeltes ansvar, stiger stressniveauet ganske betragteligt. Arbejdsgiverne skal anerkende udfordringen, turde tale om den og arbejde med den, ligesom de skal kunne håndtere, at mennesker er forskellige.

  • Vi vil sætte fokus på hvad stress er og komme med råd og vedledning til arbejdspladserne
  • Vi vil bekæmpe følelsen af angst og af ikke at strække til. Det er arbejdspladsen der er noget galt med, ikke individet
  • Vi står til rådighed for vores medlemmer når tingene presser på. Gratis og anonym stress rådgivning til vores medlemmer

 

De gode historier skal frem i lyset. Se nogen eksempler herunder.

 

Hvad er en god arbejdsplads?

Både fra et medarbejder perspektiv og et ledelsperspektiv. Når man formår at møde begge dele bliver arbejdspladsen en rigtig god forretning.

Dansk it-virksomhed indførte fire-dages arbejdsuge: I dag er sygefraværet rekord-lavt og direktøren har tabt sig 13 kilo.

Virksomheder med mange kvinder og ikke-danskere i ledelsen er bedre til at tjene penge end dem med lav mangfoldighed.


Kontakt os

 

Email: info@innovationtrivselogmoderneledelse.dk

Tlf: Listefører Juliane Marie Neiiendam på 28144004

© Copyright. All Rights Reserved.

Innovation, Trivsel

og Moderne ledelse

Få glæde af dit medlemskab hos IDA.

Støt og følg:

Innovation, Trivsel og Moderne ledelse